2700 kom til Åbent Hus på Skærbækværket

Indsendt af lja@tvis.net den 7. februar 2018, kl. 12:48

Søndag den 4. åbnede TVIS i samarbejde med Ørsted op for dørene til Skærbækværket. Knap 2700 tog vejen forbi for at se kraftvarmeværket, som er ombygget til biomasse for at levere grøn, billig og fortsat stabil fjernvarme til Trekantområdet. Børn og voksne fik lov at se de kæmpestore flisbunker, kedler, rør, kraner mm. og indenfor var der en lille "messe" med fjernvarmeselskaberne i området, eksempler på kommunernes grønne strategier og indsatsområder, lokal overskudsvarme, energirådgivning, og for børnene var der også legeområder. Se også billeder og video fra arrangementet på facebook    

Læs mere

Halvvejs mod biomasse

Indsendt af lja@tvis.net den 10. december 2015, kl. 11:38

Skærbækværket i Fredericia er i hastig forandring, og der er megen aktivitet, der skal gøre værket klar, når 110 tons træflis skal omdannes til varme og el hver time på de koldeste dage. Værket skal senest stå færdigt til at levere fjernvarme i 2018, men forventes allerede at være klart i 2017. Det kræver en række forstærkninger og modifikationer af havneområdet, når der begynder at anløbe skibe med de store mængder træflis, som suppleres af en støt lastbilstransport. Havnen er færdiggjort, mens der senere vil blive etableret elektrohydrauliske grabkraner.

Læs mere

Ny prisaftale med DONG Energy

Indsendt af lja@tvis.net den 26. maj 2014, kl. 9:45

  TVIS har siden november 2013 forhandlet om en ny tillægsaftale med DONG Energy indtil 2017, hvilket parterne opnåede enighed om den 11. maj. Den nuværende aftale med DONG Energy er fra 2009, men trækker tråde helt tilbage til den oprindelige aftale i 1995.  

Læs mere

Hvordan påvirker ombygning af Skærbækværket miljøet?

Indsendt af lja@tvis.net den 21. februar 2014, kl. 14:16

TVIS forhandler om en investering på 1,8 milliard i en ny biomassefyret kedel som tilbygning til Skærbækværket ejet af DONG Energy, i den forbindelse inviterer Fredericia Kommune og DONG Energy til informationsmøde om den potentielle påvirkning af nærmiljøet ved en ombygningen af Skærbækværket til biomasse. 

Læs mere

Udbud sænkede prisen på fjernvarme

Indsendt af lja@tvis.net den 8. november 2013, kl. 14:47

I den seneste udgave af "Fjernvarmen" er det muligt at læse et interview med direktør ved TVIS, Hans Bjørn. Artiklen handler om udbyttet ved at sende aftalen om et nyt biomassekraftvarmeværk i udbud, hvilket to aktører bød på. Den ene aktør var et konsortium af lokale fjernvarmeselskaber, 3KV, og den anden var DONG Energy, som driver Skærbækværket i Fredericia. Det gav TVIS to reelle tilbud at vælge mellem, og det vil sænke prisen i sidste ende. Bestyrelsen vedtager fortsatte forhandlinger

Læs mere

TVIS ønsker grøn varme fra DONG Energy

Indsendt af lja@tvis.net den 18. juni 2013, kl. 10:25

TVIS har valgt DONG Energy som forhandlingspart om varmeleverance fra et nyt biomassefyret kraftvarmeværk. En enig TVIS-bestyrelse har i dag besluttet, at DONG Energy’s bud på opgaven om et nyt biomassefyret kraftvarmeværk er det mest fordelagtige for borgerne i Trekantområdet. TVIS og DONG Energy indgår dermed i forhandlinger om en leveringsaftale af fjernvarme, samtidigt med at projektet forberedes. Forhandlingerne mellem TVIS og DONG Energy vil munde ud i en endelig beslutning om investeringen på ca. 1,8 mia. kr. i juni 2014.

Læs mere