Udsættelse af biomassevarme

Indsendt af lja@tvis.net den 28. februar 2017, kl. 10:36 Biomassekraftværk

  DONG Energy har udmeldt en ny officiel tidsplan for idriftsættelse af Skærbækværket efter ombygningen til biomasse. Det er forsinkelser hos underleverandøren vedrørende de to nye biomassekedler, der er årsagen til en udskydelse på omtrent to måneder i forhold til tidligere udmeldinger. Den nuværende plan er: Midt marts - Skærbækværket modtager den første flis og begynder afbrænding. Slut marts - First fire på den første kedel. Midten af april - Afbrænding af flis på den anden kedel. Det er også her, TVIS forventer at kunne levere den første varme.

Læs mere

Bæredygtig biomasse

Indsendt af lja@tvis.net den 2. december 2016, kl. 8:00 Biomassekraftværk

  Omkring 450.000 tons biomasse skal hvert år finde vej til Skærbækværket, når det står ombygget og klart til fuld drift. DONG Energy’s indkøbere forbereder deres indkøbsaftaler, så der er taget højde for forsyningssikkerhed på den lange bane, og at de store mængder biomasse er sourcet på en måde, der tager hensyn til miljømæssige, økonomiske og lokale, sociale forhold. Derfor handler DONG Energy kun med leverandører, der efterlever kriterierne i den danske brancheaftale for bæredygtig træbiomasse. 

Læs mere

Silo sprængt væk ved Skærbækværket

Indsendt af lja@tvis.net den 9. februar 2015, kl. 9:05 Biomassekraftværk

  Ombygningen af Skærbækværket er godt undervejs, og op til weekenden blev en af to siloer på byggeområdet fjernet ved hjælp af 3,5 kg sprængstof. Fredericia Dagblad tog billeder af øjeblikket, som du kan se i videoen forneden. TVIS investerer 1,4 milliarder i ombygningen af Skærbækværket til biomasse for at sikre grøn, prisbillig og stabil fjernvarme til Trekantområdet.

Læs mere

Første spadestik giver varmen

Indsendt af lja@tvis.net den 28. august 2014, kl. 9:53 Biomassekraftværk

Første spadestik blev i dag taget for at nedsætte Trekantområdets CO2- udledning markant, da Klima-, Energi- og Bygningsminister, Rasmus Helveg Petersen, i symbolsk forstand påbegyndte ombygningen af Skærbækværket til biomasse.

Læs mere

Aftale om biomasse venter på godkendelse

Indsendt af lja@tvis.net den 29. november 2013, kl. 13:24 Biomassekraftværk

I juli 2014 forventer TVIS, at en endelig aftale med DONG Energy om et nyt biomassekraftværk er forhandlet på plads. Derefter vil det være muligt at påbegynde ombygningen af Skærbækværket, hvis forhandlingerne fortsætter som planlagt. Forhandlingerne har været et langt sejt træk på grund af emnets kompleksitet, og TVIS har haft hyppige besøg fra tekniske og juridiske rådgivere. I juni i år besluttede TVIS, at forhandlingerne om et nyt biomassekraftværk skulle fortsætte med DONG Energy. 

Læs mere