Renovation af fastspændinger i Middelfart

Indsendt af lja@tvis.net den 13. februar 2014, kl. 10:59 Kategori: Middelfart

TVIS’ alarmsystem har konstateret fejl i nogle af tracéets fastspændinger, og TVIS og vores nye samarbejdspartner, Isoplus, er i gang med at renovere dem. Næste projekt er i Middelfart på A.C. Hansens Vej på en strækning fra Hotel Kongebrogården. På kortet nedenfor er det muligt at følge med i, hvor TVIS graver for at komme til fastspændingerne. En fastspænding er grundlæggende en tonstung betonklods, der fikserer fjernvarmerørene for at modvirke de bevægelser som skiftende temperaturer i rørene giver.

-Det er 30 år siden, at tracéet blev etableret, så man kan sige, at de har udtjent deres tid, fortæller Gregers Hovgaard, vedligeholdstekniker ved TVIS.

Vis TVIS' VEDLIGEHOLD på et større kort