Mølholm Varmeværk har 50 års jubilæum

Indsendt af lja@tvis.net den 7. august 2013, kl. 13:35
Kategori: 

(Mølholm Varmeværk 1963)

Den 8. august 1963 kunne Mølholm Varmeværk for første gang sende varme ud til en eksklusiv skare af 120 forbrugere. Det fejrer Mølholm Varmeværk i morgen, 8. august, på festlig vis, hvor der er åbent hus.

Imellem 12-17 vil det være muligt at få rundvisning på værket, og besøgende kan få en snak om, hvordan fjernvarme har gjort verden til et bedre sted ved pølsevognen over et glas vin eller vand.

Mølholm Varmeværk er over de sidste 50 år vokset støt fra de 120 forbrugere, som startede det hele. Til efteråret forventer driftsleder, Steen Erik Hansen, at der vil være 2300 tilsluttede forbrugere på grund af en udvidelse i Vinding-området. 150 har allerede taget fjernvarmen til sig, mens Steen Erik Hansen forventer, at endnu 150 bliver meldt til til efteråret.

(Mølholm Varmeværk 2013)