60 procent af private fjernvarmeanlæg har fejl

Indsendt af lja@tvis.net den 13. februar 2014, kl. 11:13
Kategori: 

Der går meget fjernvarme til spilde, og det skyldes dels fejl i fjernvarmesystemet i de private hjem, det skriver dr.dk på baggrund af nye tal fra Teknologisk Institut.

Der er fejl på 60 procent af anlæggene i de private boliger, som er tilsluttet Fjernvarmens Serviceordning. Fejlene spænder over alt fra defekte ventiler til uduelige varmevekslere.

Kai Borggren, sekretariatsleder i Fjernvarmens Serviceordning, siger til DR, at han godt kunne tænke sig, at forbrugerne fik samme forhold til deres fjernvarmeanlæg, som til deres bil.

- Selv om vi forventer, at bilen kører, giver jævnlige serviceeftersyn både tryghed og bedre komfort. Det samme gælder for fjernvarmeanlægget. Og på sigt undgår man samtidig de helt store regninger.

Læs hele nyheden på dr.dk